Samarbejde med SOS Børnebyerne skudt i gang

Globale Skolepartnerskaber har netop indgået et samarbejde med SOS Børnebyerne om at etablere skolepartnerskaber mellem danske grundskoler og afrikanske SOS-skoler.

Vi starter samarbejdet ud med pilotprojektet ’Sæt verden i børnehøjde’, hvor vi for øjeblikket er i gang med at finde forskellige klasser fra forskellige klassetrin, der kan være med til at udvikle en partnerskabsmodel med en skole i Etiopien.

Skolepartnerskaberne vil bygge på princippet om, at det skal gavne både den danske og den etiopiske skole i form af fokus på:

  • Ligeværdighed og bæredygtighed
  • Øget interkulturel forståelse
  • Inspiration til nye undervisningsformer (ex: aktionslæring, inddragelse af netbaseret kommunikation mm)
  • Lærersamarbejde omkring didaktik og pædagogik
  • Fælles faglige forløb

I samarbejde med de udvalgte grundskoler vil der blive afprøvet og udviklet forløb, som forhåbentligt kan blive spredt til mange flere danske og afrikanske skoler til næste år.

Hvis du vil høre mere om projektet er du velkommen til at tage kontakt til projektleder Sofie Neergaard på sun@globaleskolepartnerskaber.dk

 

SOS Børnebyerne arbejder i 133 lande verden over for at sikre forældreløse og udsatte en tryg barndom. I Etiopien, som er et af verdens fattigste lande, driver SOS Børnebyerne blandt andet i Hawassa en SOS-børneby, der er hjem for 152 børn og en skole (primary og secondary) med plads til næsten 1000 elever. Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på deres hjemmeside her.

 


No Comments (yet)

Skriv en kommentar

Comments RSS Subscribe to the Comments RSS.

Globale Skolepartnerskaber - Fælledvej 12 - 2200 København N - (+45) 2664 0083 - info[at]globaleskolepartnerskaber.dk